fbpx Abonnementsvilkår | AktivFinans – din økonomiske rådgiver

Du er her

Abonnementsvilkår

Abonnementsvilkår

Abonnementet dækker

Som abonnent hos AktivFinans har du mulighed for at trække på AktivFinans’ viden og erfaringer inden for de områder, der til enhver tid fremgår af vores hjemmeside (www.aktivfinans.dk).

Du har mulighed for at kontakte AktivFinans telefonisk på 2970 6655 eller på e-mail: mail [snabel-a] aktivfinans.dk og få hjælp til dine spørgsmål.

Vi kan kontaktes på hverdage i tidsrummet 9.00 – 17.00. Hvis du ikke umiddelbart kan komme igennem pr. telefon, vil der være mulighed for at lægge en besked, og du vil blive kontaktet indenfor 24 timer. Dine mails vil ligeledes blive besvaret indenfor 24 timer.

Såfremt der er brug for en mere uddybende medvirken fra os, vil der også være mulighed for det. Indsatsen for dette vil blive afregnet på normal vis uden for abonnementet. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive indgået en særskilt aftale herom. Så længe andet ikke er aftalt, vil din kontakt med os være dækket af abonnementet.

Generelt

Abonnementet tegnes som et løbende abonnement, der fortsætter, indtil det opsiges skriftligt enten pr. brev eller mail (læs mere herom under ’Opsigelse’). Betaling for abonnementet sker forud for hver abonnementsperiode.

Navne- og adresseoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataloven. Oplysningerne udleverer vi kun til andre under tavshedspligt, f.eks. til brug for administration eller distribution.

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret ved tegning af abonnementet. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor du udfylder og afsender tilmeldingsblanketten.

Abonnementsfordele

Hvis du som abonnent får behov for yderligere involvering fra os i en konkret sag, vil du få en rabat på 20 % af vores normale pris. Husk ved opstart af en sag at gøre opmærksom på, at du er abonnent.

Opsigelse

Abonnementet gælder i 6 mdr., hvorefter du kan opsige det med 3 mdr’s varsel. Hvis du vil opsige dit abonnement, kan du gøre det ved at sende et brev eller en e-mail til os.

Vi kan opsige abonnementet uden, vi nødvendigvis skal forklare hvorfor, men vi vil selvfølgelig bestræbe os på en forklaring. Hvis vi vælger at opsige abonnementet, virker opsigelsen straks, og vi vil sende dig en mail herom. Du vil modtage det, du har betalt for den pågældende måned retur, og du skal selvfølgelig ikke betale fremover.

Abonnementet forsætter indtil du eller vi opsiger det.

Ansvarsbegrænsning

Vi yder uvildig rådgivning og gør vores yderste for at hjælpe dig i din situation, men vi kan ikke garantere, at tingene udvikler sig på samme måde, som vi forventer.

Betaling

Du betaler for abonnementet forud hver måned med forfald den 1. hverdag i måneden. Betalingen kan du tilmelde Betalingsservice, hvorved du kan spare tid og undgå kø i banken eller på posthuset. Du kan tilmelde dig via din Netbank i forbindelse med betaling for den første periode eller ved henvendelse i din bank.

Så snart du har tilmeldt betalingen til Betalingsservice, sender vi opkrævningerne direkte til Betalingsservice, og vi udsender herefter ikke girokort til dig. Såfremt Betalingsservice bliver afmeldt, sender vi i stedet girokort til dig. Afmelding af Betalingsservice kan derfor ikke bruges som opsigelse af abonnementet.

Ændring af abonnementsvilkårene

Vi har til enhver tid ret til at ændre abonnementsvilkårene. I forbindelse med ændringer sørger vi for, at du bliver informeret f.eks. via mail. Når vi ændrer, vil det altid ske mindst en måned før, ændringen aktiveres. Du kan altid se de gældende vilkår på vores hjemmeside: www.aktivfinans.dk

Abonnementsvilkårene er senest revideret den 1. september 2012.



Bliv kontaktet af os

Det koster ikke noget

Aftal et møde med os, hvor vi helt uforpligtende kan drøfte dine muligheder.

Kontakt os

Menu

AktivFinans
Severinsminde
Severinsmindevej 6
4420 Regstrup

IVS CVR-nr. 3583 0758